Når du har fået nøglerne til din nye bolig, og alt papir arbejdet tilsyneladende er overstået, er det fristende bare at læne sig tilbage og tænke, at så er alting vedrørende denne bolighandel overstået. Men du må endelig ikke glemme skødet. I forbindelse med køb af hus eller lejlighed skal skødet altid opdateres med de korrekte oplysninger, og derpå optages i det register, der kaldes Tingbogen eller Tinglysningsregisteret.

Du bør sørge for, at dette bliver gennemført så hurtigt som muligt efter at handelen er gået igennem – og ikke glemme skødet i din iver efter at komme i gang med at indrette dit nye hjem!

Hvorfor er skødet så vigtigt?

Skødet er den eneste offentlige – og dermed officielle – dokumentation for en boligs retmæssige ejer forhold. Måske tænker du, at det er købsaftalen da også. Men i modsætning til skødet, er købsaftalen ikke tilgængelig for offentligheden, og er sådan set kun en aftale mellem dig som køber og forrige ejer som sælger. Hvis du har overtaget boligen uden en købsaftale – for eksempel ved overdragelse i familien – skal skødet også opdateres.

Grunden til, at det er vigtigt at skødet indeholder retvisende oplysninger, er, at skødet er det dokument, som ejendomsmæglere og långivere bruger som dokumentation for boligens ejerforhold. Hvis du ikke har fået opdateret skødet med dine oplysninger, vil forrige ejer for eksempel kunne optage lån med boligen som sikkerhed, idet långiver ikke har en jordisk chance for at vide, at oplysningerne i skødet er fejlagtige.

Hvem kan opdatere mit skøde?

Når du således har behov for at få opdateret dit skøde med de rette oplysninger, kan du med fordel henvende dig til en boligadvokat. En boligadvokat kan sørge for, at dit skøde er oprettet og optaget i tingbogen med den rette opstilling og retvisende oplysninger.

Du kan læse mere på eboligadvokat.dk/skoede